Kod, min gris, i morgen kommer robotten!
(indlægget er bragt i Berlingske d. 8/1-2017)
Selvom Danmarks unge kaldes for digitale indfødte, mestrer de ikke teknologi. Tværtimod - de er forbrugere af den. Hvis vi vil uddanne - og her er tryk på danne - børn og unge til et langt liv på et omskifteligt arbejdsmarked, er vi nødt til at lære dem at være nysgerrige.
Så, kære Undervisningsminister. Det er for snævert at fokusere på ‘at lære at kode’. Det er en generel kompetence - eller en teknologisk dannelse - der er behov for. Vi skal ikke alle lære at kode!
Da jeg underviste en københavnsk folkeskoleklasse i går, spurgte jeg to elever, hvorfor de egentligt var kommet til undervisningen.
Svaret har jeg tænkt meget over siden. Det lød: “Fordi vi skal”.
Autsch! Det var ikke ligefrem en hyldest til min undervisning, men samtidig tegner det et generelt problem: det er ikke lysten, der driver værket i folkeskolen. Det er et problem, fordi de unge mennesker kommer ud på et arbejdsmarked under konstant forandring. Når noget er i konstant forandring, bliver lysten til at lære central.
#HelloWorld - lad os kode puslespillet
Undervisningsministeren, Merete Riisager, proklamerede før jul, at alle elever i folkeskolen skal lære at kode. Udmeldingen understreger et behov for et metodisk afsæt for den såkaldte ‘digitale dannelse’ i folkeskolen:
Det er vigtigt at få en erkendelse af, at kunne kontrollere en maskine. Derfor kan det være vigtigt at lære at kode. Men det en puslespilsbrik i et større billede.
Undervisningsministeren vil dyrke fremtidens kompetencer - kompetencer, der matcher en virkelighed med teknologi, digitalisering og et samfund under stadig hyppigere transformation. For at matche denne hastighed har vi brug for legende, kreative og nysgerrige unge - vi har brug for at dyrke et mindset.
At dyrke et mindset kræver et metodisk afsæt, der sikrer, at vi ikke tegner på små puslespilsbrikker med håbet om, at de danner et større billede, når vi sætter dem sammen. Vi må sikre at gode initiativer, såsom innovations-undervisning og kodning, danner et større billede af en digital dannelse, og at de giver eleverne det bedste udgangspunkt for at begå sig i fremtidens - og sågar nutidens - samfund.
Jeg tror på, at det handler om at give kreative og teknologiske succesoplevelser, der gør, at eleven oplever sig selv som aktivt skabende, kreativ og problemløsende. Min erfaring er nemlig, at det er de succesoplevelser, der afføder legesygen, nysgerrigheden, kreativiteten. Og modet til at fejle. Det er her, vi bliver rigtig dygtige - hele livet.
Det virker ikke til at blive forstået af de politiske lag, så jeg tillader mig at gentage: Det er simpelthen for snævert at fokusere på ‘at lære at kode’. Det er en generel kompetence - eller en teknologisk dannelse - der er behov for.
Så lad os lige overveje hele puslespillet, inden vi begynder at implementere de enkelte brikker i den i forvejen reformramte folkeskole.